Hvad har planterne egentlig brug for, for at blive modstandsdygtige overfor skadedyr og sygdomme og vokse optimalt, så du får en frodig have med masser af sunde blomster, frugter, bær og grøntsager?
Vand og sollys er altafgørende
Det er naturligvis vigtigt at planterne får de næringstoffer de har behov for og i de rigtige mængder, men for de kan optage næringsstofferne i jorden er det altafgørende at der er den rette mængde vand og sollys tilstede.
Vandet i jorden kan opløse jordens faste bestanddele, så planterødderne kan optage næringsstofferne som er i jorden. Derudover kan vandet også opløse det kvælstof der i luften, så planterne kan optage det.
Men hvis planterne får for meget vand, svækkes rødderne og kan endda rådner. Det resulterer i alt bladene bliver gule eller visner og falder af, fordi den ikke længere kan optage næringsstoffer gennem rødderne og derfor tager det fra bladene.
Fotosyntese
Fotosyntesen er en process der sker i den del af planternes celler som kaldes ‘grønkorn’. I fotosyntesen omdannes sollys og CO2 fra luften og vand fra jorden til ilt, vand og glukose. Ordet ‘foto’ betyder lys og ‘syntese’ betyder ‘sætte sammen’. Altså betyder ‘fotosyntese’ ‘At sætte noget sammen ved hjælp af lys’.
Planten optager CO2 på bagsiden af bladene og vand gennem røddderne og restprodukterne af fotosyntesen er ilt og vand.
Eftersom fotosyntesen kræver lys, er det vigtigt at planterne får alt det sollys, de har behov for. Men de må omvendt heller ikke få for meget lys, for så hæmmes fotosyntesen og planterne svækkes. Nogle planter har mange grønkorn i deres celler og vokser derfor bedst i kraftigt lys, mens andre har færre grønkorn og vokser bedst i skyggen eller med mindre lys.
Respiration
Det glukose og ilt som dannes i fotosyntesen, bruger planterne til at respirere i den del af deres celler, der kaldes ‘mitokondrierne’. Når planten respirerer, dannes der CO2, vand og ATP (energi), som planten skal bruge for at kunne vokse.
Hvor meget gødning skal du tilføre?
I den vilde natur opleves det meget sjældent at planterne mangler næringsstoffer, hvilket blandt andet skyldes at der ikke bliver fjernet næringsstoffer fra planternes habitat, som der gør på dyrket jord på markerne eller i din køkkenhave. Derudover har vilde plantearter den fordel at de er meget forskellige og derfor har meget forskellige næringsbehov. Det betyder at hvis der i et område er meget lidt af et bestemt mineral tilstede, så vil der højest sansynligt være en plante, der lever bedst med den mængde og så finder den vej dertil.
Men sådan er det ikke nødvendigvis i køkkenhaven, for her dyrker vi plantearter, som ofte har brug for store mængder af næringsstoffer. Med mindre du forsøger at efterligne naturen.
Der er overordnet 17 grundstoffer, som planter har brug for som næringsstoffer og de kan inddeles i makro- og mikronæringsstoffer.
Alle planter har behov for kulstof, ilt og brint for at kunne leve, men de har også brug for mineraler, som er i jorden.
Gødningsplan
Der må hverken overgødes eller gødes for lidt. Hvis der sker en overgødskning, sker der en ’salatagtig’ vækst, og undergødes planten vokser den dårligt. Begge dele betyder, at planten bliver stresset og dermed mere modtagelig for sygdoms- og skadedyrsangreb.
I en økologisk have bruges ikke kunstgødning. I havens bede tilføres kompost eller andet materiale, som bl.a. svampe, regnorme og andre nyttedyr omdanner til de nødvendige næringsstoffer. Derudover sås grøngødningsplanter som honningurt, boghvede og hør samt kvælstofsamlende planter som f.eks. blodkløver, hvidkløver og lupin. De kvælstofsamlende planter har nogle bestemte bakterieknolde på rødderne, der kan fiksere luftens kvælstof og gøre den tilgængelig for planten. Hvis haven dyrkes økologisk, skulle det ikke være nødvendigt at tilføre andre organiske gødninger i havens bede.
Til brug i drivhuset og i havens krukker kan der købes færdige organiske og økologiske gødninger. (Disse gødninger kan bl.a. købes i Økologiens Have). Det er organisk gødning fremstillet af hønsemøg, gedemøg m.m. samt komposterede bælgplanter som f.eks. lupin, der indeholder organisk kvælstof, som frigives langsomt, efterhånden som det nedbrydes. Der kan desuden fremstilles hjemmelavet gødningsvand af bl.a. brændenælder, kulsukker og padderokker.
Makronæringsstoffer
Makronæringstoffer er de næringsstoffer som planterne har brug for i store mængder.
Kulstof (C)
Ilt (O)
Kvælstof (N)
Kvælstof findes i store mængder i luften i form af gasarten di-nitrogen (N2). Faktisk består 78% af luften af nitrogen. De fleste planter kan ikke optage N2, men kløver og bælgplanter (f.eks. ærter og bønner) har små knoldbakterier på rødderne som kan omdanne N2 til ammonium (N4+), som andre planter godt kan optage og bruge som næringsstof til at vokse. Knoldbakterierne og kløver og bælgplanter lever i symbiose. Planterne får energi fra fotosyntesen og deN4+ som knoldbakterierne laver og leverer så glykose til knoldbakterierne. Når planten dør (eller bliver gravet ned som grøngødning) frigives N4+ fra plantes proteiner til jorden og de planter, der skal gro der efterfølgende.
Det er derfor en rigtig god idé at plante ærter, bønner eller kløver sammen kål, som er meget kulstofkrævende. Alternativt kan man så en af disse før man planter kål, og så grave dem ned nogle uger før. Man siger at de er gode naboplanter.
LÆS MERE OM GRØNGØDNING
Kvælstof bruges blandt andet til opbygning af aminosyrer i planten. Aminosyrer er byggesten til proteiner og er derfor essentielle for at planterne kan vokse.
bruges ved dannelsen af det grønne farvestof klorofyl og stoffet styrer bl.a. blad- og skudvækst Det har derfor stor betydning for planters vækst.
Derudover har kvælstof en særlig funktion for planter, da det er den største bestanddel i planternes klorofylmolekyler. Klorofylmolekyler er ved fotosyntese i stand til at omdanne solens energi til kemisk energi som lagres i kulstofbindinger. Hvis der ikke er nok kvælstof tilgængeligt for afgrøderne, vil deres vækst hæmmes, og høstudbyttet vil blive lavere. Derfor tilføres kvælstof på markerne igennem gødning eller ved dyrkning af kvælstoffikserende planter.
Kvælstoffets kredsløb
Mineralisering
I jorden sker der forskellige processer, der omdanner kvælstof fra én kemisk form til en anden. Her nedbrydes dødt organisk materiale som planterester og husdyrgødning. Det sker ved hjælp af orme, insekter og mikroorganismer, der bruger det organiske materiale som deres føde. (Læs mere i afsnittet om jordens frugtbarhed). Den proces hedder mineralisering og her omsættes organisk bundet kvælstof til ammonium, NH4+, som planterne kan optage.
Nitrifikation
Når døde planter eller husdyrsgødning kommer i jorden omdannes NH4+ til nitrit (NO2–)- kan ikke optages af planterne og derefter til nitrat (NO3–) af nogle jordbakterier. Nitrat kan også omdannes af planterne og er meget letopløseligt. (Derfor ryger det nemt ud i vandet, når det regner) Skriv om vådområder!! Se video
Da ammonium er positivt ladet, binder det sig let til negativt ladede ler- og humuspartikler, som jord består af. Derfor udvaskes ammonium ikke så let.
Hvis der ikke er tilstrækkeligt kvælstof tilgængeligt for mikroorganismernes egen vækst, opstår processen immobilisering. Ved immobilisering optager mikroorganismer kvælstof fra jordens organiske materiale i stedet for at frigive kvælstof i form af ammonium, som der sker ved mineraliseringsprocessen.
Denitrifikation
Fosfor (P)
bruges i DNA, som bærer arveanlæggene og til stoffet ATP som er energiformidler i livsprocesserne og i regulering af sukkertransporten, hvilket bl.a. betyder at fosfor regulerer rodvækst og dannelsen af blomsteranlæg og frø- og frugtanlæg.
Kalium (K)
Kalium findes i store koncentrationer i blandt andet kulsukker. Bruger planten som hjælpeenzym i mange processer, men mest vigtig er dets virkning i forbindelse med åbning og lukning af spalteåbningerne i bladene og dannelse af kulhydrater. Kalium er vigtig i plantens proces med at opbygge vinterhårdførhed, da kulhydraterne oplagres til vinteren.
Svovl (S)
Calcium (Ca)
Mikronæringsstoffer
Mikronæringsstofferne har planterne kun brug for i små mængder, men de må stadig ikke mangle i jorden.
Magnesium (Mg)
Kobber (CU)
Klor (Cl)
Molybdæn (Mo)
Jern (Fe)
Zink (Zn)
Bor (B)
Mangan (Mn)
Sammenhængen mellem pH og næringsstoffer
Der er en klar sammenhæng mellem jordens pH værdi (altså dens surhedsgrad) og de næringsstoffer, der er i jorden. En høj pH værdi (en basisk jord, som for eksempel i kalkbrud) – en lav pH værdi (en sur jord, som fx på heder).
Surhedsgraden har en stor betydning for hvor godt næringsstoffernes opløses i jorden og derved gøres tilgængelige for planterne. Sure jorde med lav pH er næringsfattige og basiske jorde med høj pH er næringsrige, men er ph over 6,5 vil jern, fosfor, kobber og mangan for eksempel ikke være tilgængelige for planterne.
Pas på med at gøde for meget
Hvis der er flere næringsstoffer i jorden end planterne har behov for, risikerer man en udvaskning af de overskydende næringsstoffer til grundvandet eller vandløb og søer i nærheden. Når der kommer et højt næringsindhold i vandmiljøer, opblomstrer algerne og så kommer der iltsvind, som får dyrene i vandet til at dø.
Hvis dine planter gødes for meget og jorden for eksempel indeholder for meget kalium, vil planterne begynde at få en underlig vækst eller helt stoppe med at vokse. Men de vil også blive meget mere modtagelige overfor sygdomme som skimmel, xxx og skadedyr som bladlus, dræbersnegle og xxx
Hvordan kan du se om planterne mangler næringsstoffer?
En plante der mangler kvælstof får gullige blade, fordi kvælstof er med til at skabe molekylet klorofyl, som er det, der gør bladene grønne.
Hold på CO2
Når du graver i jorden frigives der CO2 til luften.
