De fleste haveejere drømmer om flotte blomster uden huller i bladene, sprøde ærter uden meldug, hindbær uden orm, æbler uden skurv og højbede uden dræbersnegle.

Men hvordan får man sådan en have uden at bruge gift og hvorfor er det overhovedet nødvendigt at holde sig fra gift? Min metode er at samarbejde med naturen istedet for at prøve at bekæmpe den. For når man højner biodiversiteten, får man hjælp af naturen til at bekæmpe ukrudt, plantesygdomme og skadedyr.

Hvad er gift i haven?

Der findes rigtig mange produkter på markedet til bekæmpelse af skadedyr, plantesygdomme og ukrudt i haven, som umiddelbart virker til at være gode valg, når du gerne vil have din have til at bugne af flotte blomster, store grøntsager og sunde frugttræer. De lokker med flotte resultater, hurtig virkning og pangfarver. Flere af dem må endda bruges til økologisk dyrkning.

Men mange af produkterne indeholder stoffer, som jeg aldrig kunne drømme om at hælde ud i min have, fordi de ødelægger biodiversiteten og faktisk også er skadelige for mennesker. Ofte giver midlerne gener på huden og i øjnene, hvis man kommer i berøring med dem og så kan jeg ikke lade være med at tænke, hvordan det føles at få på sig, hvis man er et dyr eller hvad et gør ved de vigtige mikroorganismer i jorden.

Ukrudtsmidler slår ALLE planter ihjel – ikke kun dem du gerne vil af med. Og insektsbekæmpelsesmidlerne slår heller ikke KUN de dyr i hjel, du ikke vil have i haven. Det betyder at du ‘kommer til’ at fjerne en helt masse planter og dyr (og helt sikkert også mikroorganismer), som findes naturligt i haven og gavner din have ved f.eks. at holde andre planter i skak eller æde skadedyr.

Sneglegift

Et godt eksempel er sneglegift! Det skal bare strøs ud i bedene, hvorefter sneglene spiser det, får ødelagt deres fordøjelsessystem og dør af sult. Og det gælder vel at mærke alle snegle. Også vinbjergsnegle, leopardsnegle og almindelige snegle med hus, som er en meget vigtig del af havens økosystem og er med til at omsætte og nedbryde organisk materiale. I forklaringen om hvordan det skal bruges, står at man skal sprede det ud med hånden så granulaterne har ca. 10 cm’s afstand imellem hinanden. Uheldigvis hører jeg tit om folk, som bare drysser det rundt i bedene på må og få.

Problemet er at vi som helt almindelige mennesker uden uddannelse i bekæmpelsesmidler, jo ikke har den fjerneste anelse om hvad der sker, hvis man overdoserer!!

Selvom mange af produkterne indeholder stoffer, som allerede findes i naturen, så er koncentrationen af dem ikke naturlig i bekæmpelsesmidlerne. Man tilfører ekstra til naturen og naturen er så kompleks at det kan være svært at kende konsekvensen af brugen af midlerne 100%.

Godkendte ukrudtsmidler

I Danmark har vi selvfølgelig regler for hvad vi må sprede i haven, men ofte er reglerne ikke særlig skrappe eller bliver ikke håndhævet. Miljøstyrelsen har godkendt en række ukrudtsmidler og midler mod skadedyr. Der er advarsler på flaskerne om hvor og hvornår midlerne må bruges, men man kan jo ikke garantere at private læser brugsvejledningen og bruger midlerne som man skal for ikke at skade miljøet. Derfor synes jeg det er problematisk at bruge selv godkendte midler.

Roundup

Der findes flere eksempler på godkendte ukrudtsmidler som bliver gjort ulovlige at bruge. Tag nu for eksempel Roundup, som indeholder Glyfosat der menes at være kræftfremkaldende og ødelæggende for biodiversitetet.

I januar 2024 blev Roundup ulovligt at bruge i Danmark. “Det lyder da skønt!” tænker du måske, men realiteten er at det faktisk ikke blev gjort HELT ulovligt. Man må nemlig stadig bruge Roundup hvis man er certificeret og f.eks. er landmand eller gartner på en planteskole. Derfor kan disse også stadig købe Roundup, som må spredes på marker og under frugttræer. Der er dog strenge regler for hvor lang tid før høst man sprøjter og så kan man jo tænke lidt over hvad det mon skyldes…

Hjemmelavede ukrudtsmidler

Mange sværger til hjemmelavede ukrudtsmidler med salt eller eddike til bekæmpelse af fx dræbersnegle eller ukrudt. Eftersom det er ting vi bruger i vores madlavning, burde det vel ikke være noget problem?

Men salt, eddike og eddikesyre er faktisk også gift for naturen og er ikke godkendt af Miljøstyrelsen og derfor også ulovligt at bruge i din have.

Salt som ukrudtsmiddel

Hvis bruger salt i haven, hæves saltniveauet i jorden og så trækkes vandet ud af planternes rødder. Også dem du gerne vil have i haven. Salt slår også alle snegle ihjel og ætser dyrepoter og når det siver ned i jorden forurener det vores grundvand og kan skade de livsnødvendige mikroorganismer i jorden.

Det er også grunden til at jeg ikke bruger vejsalt, når fliserne udenfor er glatte af is om vinteren. I stedet for bruger jeg sand, som bare kan fejes væk og ikke ætser fliserne eller skader miljøet.

Eddike og eddikesyre som ukrudtsmiddel

Eddike og eddikesyre er syrer som sænker pH i jorden eller forsurer jorden. Når jorden bliver meget sur ændres økologien i jorden tvinges aluminium og i vandet i jorden og optages af planterne. Aluminium skader planterne – også dem du gerne vil have i haven. Derudover bliver mikroorganismerne også påvirket.

de stauder.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Kategori:

Giftfri have

Del:
Seneste indlæg
Følg Solbakke Gård
Populære indlæg
Instagram
{“error”:{“message”:”Error validating access token: Session has expired on Sunday, 01-Dec-24 00:19:28 PST. The current time is Monday, 19-Jan-26 18:47:08 PST.”,”type”:”OAuthException”,”code”:190,”error_subcode”:0,”fbtrace_id”:”AVBPqrr0qtvsGgt1j205yCO”}}