En køkkenhave der dækker familiens behov
Min drøm er at blive selvforsynende med grøntsager til familien og det kræver først og fremmest planlægning af køkkenhaven og en struktur i den måde afgrøderne dyrkes. Derfor har jeg indrettet min køkkenhave, så den indeholder forskellige områder til de forskellige dyrkningsmetoder jeg bruger. Nogle afgrøder vil jeg helst dyrke på friland, fordi jeg gerne vil have muligheden for at grave i bedene, mens andre dyrkes i højbede, hvor jorden forbliver porrøs, fordi jeg ikke tramper den flad.
Højbede
Jeg har bygget fire højbede på 1,5 x 3 meter og 40 cm høje og sat dem så enderne vender mod syd og nord. Jeg sår alle afgrøder på langs af bedet for at udnytte solens stråler bedst muligt i løbet af dagen.
Genbrugstræ, haveaffald og kommunejord
Højbedene er bygget af noget genbrugstræ, jeg fandt i vores lade. De står på gamle fliser for at minimere den direkte kontakt med jorden.
Det første år fyldte jeg dem op med græstørv fra nogle bede, jeg var ved at lave, kvas fra de buske, jeg havde beskåret, blade og til sidst kompostjord fra vores genbrugsplads. Jorden fra genbrugspladsen lugtede ikke særlig godt, men jeg fik alligevel en fin høst.
Kobbertape holder sneglene væk
Udenpå højbedene har jeg sat kobbertape for at undgå at sneglene spiser alle afgrøderne og rundt om og imellem har jeg lagt grus for at holde ukrudtet væk. Så bliver de heller ikke så fugtige udvendigt og sneglene kan ikke ligge og gemme sig langs kanten.
Sædskifte sikrer jordens næringsindhold
For at opretholde næring i jorden i højbedene benytter jeg mig af sædskifte. Det betyder at hvert højbed indeholder en enkelt plantefamilie, som skiftes ud hver sæson. På den måde kommer den samme plantefamilie først tilbage i højbedet fire år efter.
Frilandsbed
Mit frilandsbed ligger ved siden af mine højbede og er et langt bed på 2 x 8 meter. Det er omkranset af grusstier og inddelt i fem bede med smalle stier imellem.
Den første del er et bed med asparges, som jeg ikke gør noget ved. Asparges skal blive i bedet år efter år og kan først høstes efter 2-3 år, når de er på tykkelse med en lillefinger.
De fire andre dele bruger jeg på samme måde som højbedene med sædskifte hver sæson. De fire bede indeholder:
- Kartofler
- Løg, hvidløg, forårsløg, porre
- Majs
- Squash og græskar
Mistbænk
For at kunne høste afgrøder lidt længere i løbet af sæsonen har jeg bygget en mistbænk. Da jeg overtog haven lå der to store buede tage af plast på en træramme på jorden ved køkkenhaven. Jeg har vasket dem og rettet dem lidt ud og bygget et meget lavet højbed til det ene. I højbedet er der jord fra genbrugspladsen.
I bunden af køkkenhaven står min kompost inde i læhegnet ud mod marken. Placeringen gør, at den står en smule i skygge og læ, men stadig får lidt regn, så den hverken tørrer ud eller bliver for våd.
Kompost
Komposten består af 2 rum på ca. 1 kubikmeter hver, som er bygget af genbrugstræ. Jeg har sat de forreste brædder løst på skrå, så der kan komme luft ind i kompostbunken og så jeg kan tage dem af, når rummet skal tømmes. I bunden har jeg lagt fliser, så jeg nemmere kan tømme rummet helt.
I det første rum lægger jeg alt vores køkkenaffald sammen med bladaffald og kvas fra haven. I det andet rum er der kompost, som ikke er helt omsat endnu, men er godt på vej.
Sådan sir du din kompost
De to rum skal vendes og sies (eller stikkes, som det også kaldes) ret tit for at få det bedste resultat med mest muligt omsat jord, men jeg får det kun gjort ca. en gang hver anden måned. Når komposten skal vendes, sætter jeg min komspostsi over trillebøren og hælder kompost fra rum nummer to op i sien. Det der bliver til overs lægger jeg i spande indtil rummet er tømt. Derefter tager jeg komposten fra rum nummer et fra top til bund over i rum nummer 2. Næste gang jeg kommer noget i bunken lægger jeg det i det tomme rum.
Når jorden er klar til brug flytter jeg den med det samme derhen, hvor jeg skal bruge den. Hvis jeg ikke mangler kompostjord nogle steder, opbevarer jeg det i spande i garagen. Hvis det ligger ude, recikerer jeg at alle næringsstofferne bliver vasket ud af det med regnen.
Kapilærkasser
De første par år med haven, havde jeg ikke noget drivhus, så for at kunne dyrke tomater fik jeg et par kapilærkasser, som jeg har sat langs den sydvendte mur. Ovenpå kasserne ligger jeg en plantesæk med 3 huller og planter 3 tomatplanter i hver. Kapilærkasserne gør det nemt at sørge for at planterne har nok vand – selv på meget varme dage. Jeg fylder kassen godt op med vand og vander også plantesækken, når jeg har sat planterne og så vander jeg max 1-2 gange mere på en sæson.
Tomatplanterne bliver bundet op med pinde, så de har noget at vokse op ad.
Jeg forspirrer altid mine tomatplanter og sår de sorter, jeg bedst kan lide at spise og som kan være sværre at finde i supermarkederne. Jeg kan fx rigtig god lide ‘Clementine’, som er en lille gul cherrytomat, der giver masser af tomater.
