Det er bitre erfaringer, der har givet mig min viden om hvordan man får gang i sit figentræ. Det første træ jeg havde, døde inden det var et år gammelt og det næste var meget tæt på at lide samme skæbne.
Det allerførste træ jeg fik, var en ikke så hårdfør sort og overlevede derfor ikke vinteren, selvom jeg dækkede det til med gran.
Det næste figentræ jeg fik, var en Bornholmsk figen (Figus carica ‘Smyrna’), som er langt mere hårdfør og passer bedre til danske forhold. Ligesom det første træ plantede jeg det i en gruset jord op ad en sydvendt mur på den gamle garage.
Vinteren blev vår og kold og selvom jeg dækkede træet til forneden med gran igen, stod der kun en pind tilbage, da foråret kom. Der er nemlig ikke tagrende på den gamle garage og derfor samlede vandet sig i en stor vandpyt om træet og frøs til is da frosten kom.



