Den sødlige og let syrlige smag fra stikkelsbær som eksploderer i munden, når det tynde skind brister, er noget helt særligt. Men desværre er det ikke så nemt at få en god høst som man lige skulle tro.
Stikkelsbærbladhvepsen
De fleste, som har en stikkelsbærbusk har sikkert oplevet det samme som mig. Hvert år, når stikkelsbærbusken har sat bær og bladene er fine lysegrønne, forsvinder bladene pludseligt. Faktisk kan det ske på en enkelt dag at alle blade forsvinder og der kun sidder bær tilbage på busken. Bærene får efterfølgende meget svært ved at vok og bliver ikke særligt store og kan også falde af, så man slet ikke får nogen høst.
Billedet her er fra min første have, hvor jeg købte to stikkelsbærbuske. I løbet af en enkelt dag var alle bladene på begge buske væk og vi fik ingen høst. Buskene omkom af skaderne. Nu har jeg en stor gammel busk i haven, som heldigvis er lidt mere hårdfør.
Synderen er stikkelsbærbladhvepsen (Nematus ribesii). Hvepsen overvintrer i en puppe i jorden under stikkelsbærbusken og i foråret, når vejret begynder at blive varmere, lægger den sine æg på bladnerverne på bagsiden af stikkelsbærbuskens blade.
Efter meget kort tid klækker æggene og små gul-grønne larver med masser af små sorte vorter, giver sig i kast med at æde bladene. Efter en måned forpupper de sig og bliver til nye hvepse, som lægger nye æg på busken.
Flere generationer af laver på et år
I løbet af en sæson vil der være omkring 3 generationer af larver, som æder af busken. Derfor er det vigtigt at man holder godt øje, så man kan fjerne dem. Specielt i efteråret er det vigtigt at man er omhyggelig med at fjerne laverne, for den generation er dem, der senere overvintrer i jorden under busken.
Hvis man er uheldig at blive ramt af et stort angreb af stikkelsbærbladhvepse, kan man med fordel fjerne bærene, så busken ikke tager alt for meget skade. De små hårde umodne stikkelsbær kan syltes og bruges som syltede agurker fx i tunsalat, på paté eller til kylling.
Sådan slipper du af med stikkelsbærbladhvepsen
Udover at indsamle larverne direkte fra busken, kan du også ryste busken eller spule den med haveslangen, så larverne falder til jorden og er lettere at finde. Der findes også midler, som man kan sprøjte busken med, men ligesom alle andre steder i min have, bruger jeg heller ikke gift her.
I stedet for sørger jeg for at der er stor biodiversitet i haven ved at plante mange forskellige planter og lade store områder gro vildt. På den måde kan jeg være heldig at snyltehvepse og andre insekter æder larverne. Jeg passer også på fuglene i haven, for de kan også være en stor hjælp til at udrydde stikkelsbærbladhvepsen. For eksempel har vi flere steder redekasser i haven og nedfalden frugt får lov til at ligge under træerne (i visse mængder), så fuglene har noget at spise gennem vinteren. Jeg efterlader også altid lidt bær og solsikkehoveder til fuglene.
Gedehamsen
Stikkelsbærene har også andre fjender end stikkelsbærhvepsen. Der er selvfølgelig fuglene, som jo elsker alle slags bær, men også gedehamsen er en udpræget trussel for din høst af stikkelsbær. Når bærrene begynder at modne kryber gedehamsen ind i bærrene og begynder at spise dem indefra. De efterlader busken med en masse tomme skaller og er man ikke opmærksom er det let at blive stukket når man plukker bærene. Hvemsene ligger nemlig tit inde i de tomme bær og det er ikke nemt at se, at bærrene er spist indefra.
Sådan undgår du at gedehamsen spiser dine stikkelsbær
Det er faktisk overraskende nemt at slippe for at gedehamsene æder dine stikkelsbær. Jeg læste et sted at man kunne snyde gedehamsen, som man også gør ved sin terasse ved at hænge en papirspose op over busken. Jeg er så heldig at der står et æbletræ lige ved busken, hvis grene rækker ind over stikkelsbærbusken. I maj måned pustede jeg posen op og bandt den fast i en gren over buske. Gedehamsene tror så at der er et gedehamsebo eller en bi-rede i træet og så har de ikke lyst til at være der.
Derudover tog jeg nogle totter vat og dryppede dem med eucalyptusolie. Vattotterne lagde jeg spredt under busken. Duften fra olien skulle også holde gedehamsene væk.
Der har ikke væres et eneste gedehams eller stikkelsbærbladhveps i min stikkelsbærbusk efterfølgende, så jeg vil helt sikkert gentage successen i de kommende år.
